Premier League -Leicester-keeper: Top 10 er acceptabelt
2016-11-10 17:54:01
Foto: Getty Images

Leicester-keeper: Top 10 er acceptabelt

Leicester Citys andenmålmand Ron-Robert Zieler minder sine holdkammerater om vigtigheden af Premier League, og fortæller samtidig, at han mener top 10 er en acceptabelt slutplacering for de forsvarende mestre. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Leicester City overraskede i sidste sæson alt og alle, da de vandt Premier League.

Det betyder samtidig, at de i denne sæson er med i Champions League, men nu råber Leicester-keeper Ron-Robert Zieler vagt i gevær i forhold til at nedprioritere Premier League til fordel for Europas fornemmeste turnering.

- Vi må sikre os, at vi ikke mister fokus på vores hverdag i Premier League, siger Zieler til Kicker, inden han fortæller om, hvor han mener Leicester bør slutte i tabellen.

- Alt fra tiendepladsen og opefter ville være godt. At slutte i den bedste tredjedel ville være fantastisk, men top-seks holdene er klassehold, og de har større økonomiske muskler end os, slutter Zieler.

Leicester indtager pt. 14. pladsen i Premier League - blot to point foran Hull, der akkurat ligger under nedrykningsstregen.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce