Den tyske keeper Bernd Leno har fået en chance for at vise sit værd i Arsenal-målet.
Lørdag blev Petr Cech skadet og risikerer ifølge manager Unai Emery en pause på to-tre uger, og den chance vil reserven Leno udnytte til at vise sig frem, siger han til Sky Sports.
- Nu hvor Petr er skadet - vi ved ikke i hvor lang tid - har jeg chancen for at spille flere kampe og vise træneren min kvalitet, siger Leno.
- Det er en stor chance for mig, forklarer tyskeren.
Han understreger dog, at han ikke glæder sig over Cechs ulykke.
- Jeg vil ikke få det til at lyde forkert, som om jeg er glad for Petrs skade. Det er en trist følelse, og jeg har ondt af ham. Men nu har jeg en bedre chance for at spille, og jeg vil koncentrere mig om kampene, siger Leno.
26-årige Bernd Leno skiftede denne sommer fra Bayer Leverkusen til Arsenal.


Arsenal
Premier League





















