




Lukas Lerager siger snart farvel til FC København.
Ved årsskiftet udløber kontrakten mellem parterne, og derfor var onsdagens opgør mod Kairat Almaty med sikkerhed Leragers sidste hjemmekamp i Champions League.
Her fik Lerager i løbet af kampen raget et gult kort til sig, og det får faktisk konsekvenser for midtbaneprofilen.
Lerager misser nemlig årets sidste kamp mod Villarreal med en karantæne, og derfor har han nu endegyldigt spillet sin sidste Champions League-kamp for FCK.
Men det vidste Lerager dog ikke, da han talte med Viaplay efter kampen.
- Har jeg karantæne? Ja, endnu en. Det er irriterende, men dejligt at slutte af med en sejr. Det var rart, siger Lukas Lerager til Viaplay og tilføjer, at han ikke vidste noget om karantænen inden kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nej, kommunikationen er ikke altid så god, afslutter FCK-profilen.
I kan se hele interviewet med Lukas Lerager i videoen øverst i artiklen.
Dermed har Lerager kun tre kampe tilbage i FCK-trøjen, inden kontrakten udløber ved årsskiftet.
Det er mod Sønderjyske i Superligaen samt de to pokalkampe mod Esbjerg fB.

Brøndby nede på jorden igen
Hattrick | Afsnit 15Der var som altid fuld smæk på i Superliga-weekenden, og vi runder de store historier - blandt andet AGF's fortsatte problemer, og at Brøndby er kommet ned på jorden igen.
Læs mere
FC København
Champions League






























