




Efter blot én sejr i fem kampe og ingen sejre i de seneste tre kampe slog Milan søndag aften til mod Sassuolo og vandt 4-1 på flere flotte langskudsmål.
Cheftræner Gennaro Gattuso er lettet.
- Holdet gør mange gode ting for tiden, og denne sejr kan give os selvtillid i alt, hvad vi arbejder med. Når man bærer Milan-trøjen og arbejder i en fantastisk klub som denne, er man altid pressset.
- Folk er ikke særlig interesserede i præstationerne i forhold til resultaterne og tabellen, men jeg vidste, at holdet bare havde brug for tid for at udvikle sig, siger Gattuso til Sky Sport Italia ifølge footballitalia.net.
Milan er nummer ti i Serie A - dog med en kamp i baghånden i forhold til de fleste hold længere oppe i tabellen.


AC Milan
Serie A
























