La Liga -Levante i knibe: Keeper indkaldt som valgvagt
2019-11-06 16:06:01
Foto: Getty Images

Levante i knibe: Keeper indkaldt som valgvagt

Levante må muligvis undvære førstekeeper Aitor Fernandez mod Athletic Bilbao søndag, da han har vagt i et valglokale.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det er valg i Spanien søndag, og det kan blive et problem for La Liga-klubben Levante, der gæster Athletic Bilbao.

Flere spanske medier skriver således, at førstekeeper Aitor Fernandez er indkaldt til vagt i et valglokale, og dermed kan han ikke være med for Levante.

I forvejen er reserven Oier Olazabal ude med en skade, så den 22-årige andetholdskeeper Dani Cardenas står lige nu til at debutere.

COPE skriver, at Levante har forsøgt at appellere Fernandez' indkaldelse, men er blevet afvist. Klubbens juridiske afdeling arbejder på videre på at finde en løsning.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce