

Levante mødte lørdag Fuenlabrada i Copa del Rey på en sneklædt træningsbane i Madrid, og den helt store historie før det opgør var José Luis Morales.
Det var nemlig i netop Fuenlabrada, at Levante i sin tid købte den aldrende stjerne Jose Luis Morales for en slik, og spanske medier havde fokus på det skifte i optakten til kampen.
Og Morales skulle ikke bruge lang tid på at gøre væsen af sig.
Efter små tyve minutter slog Morales et hårdt indlæg i boksen, som Fuenlabradas Antonio Cristian kom til at heade i eget.
Fuenlabrada kunne dog også score i den rigtige ende, og efter 68 minutter tvang de med en 1-1-udligning kampen ud i forlænget spilletid.
Borja Garces blev frispillet med en fiks hælaflevering og sendte sikkert bolden i rusen, og så var der ellers lukket for målsluserne.
Det betød, at kampen efter 120 minutter skulle afgøres i en straffesparkskonkurrence, og her var Levante skarpest. De vandt 4-2 fra pletten og er videre.

Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar