2023-08-15 09:07:23

Leverkusen køber keeper i United

Bayer Leverkusen køber den tjekkiske målmand Matej Kovar i Manchester United.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Bayer Leverkusen henter ny målmand.

Bundesliga-klubben køber den 23-årige tjekkiske keeper Matej Kovar i Manchester United, og han får en aftale til sommeren 2027.

Kovar kom til Uniteds ungdomsakademi i 2018, men har brugt det meste af sin karriere i klubben på at være lejet ud.

Senest har han spillet under Brian Priske i Sparta Prag, men nu rykker han altså permanent videre i karrieren.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Leverkusen køber keeper i United
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Matej Kovar nåede aldrig at få sin førsteholdsdebut i Manchester United, men spillede 53 kampe for klubbens U21-hold.

I Sparta Prag blev det til 32 kampe, mens han også har været udtaget til det tjekkiske A-landshold en enkelt gang - til en testkamp imod Ukraine i 2021 - men han har endnu sin debut til gode.

Kovar skal i Leverkusen konkurrere med Lukas Hradecky om spilletiden mellem stængerne.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce