Bundesliga -Leverkusen-lejr: Stærke Gladbach er favorit
2019-10-31 13:11:01
Foto: Getty Images

Leverkusen-lejr: Stærke Gladbach er favorit

Borussia Mönchengladbach er favorit, når klubben i weekenden møder Leverkusen. Det mener i hvert fald flere aktører i Leverkusen-lejren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Leverkusen er i de foregående to sæsoner endt højere i tabellen end Borussia Mönchengladbach, men lige nu kunne det godt se ud til, at det ender omvendt i denne sæson.

Gladbach buldrer nemlig af sted og er på førstepladsen, mens Leverkusen har haltet en smule og er nede som nummer otte i Bundesligaen – dog kun fire point efter.

Lørdag brager de to mandskaber sammen, og respekten for Gladbach er stor i Leverkusen.

- Gladbach ligger ikke deroppe uden grund. De gør noget rigtigt, siger angriber Lucas Alario til Kicker og bakkes op af Aleksandar Dragovic, som spiller i midterforsvaret.

- Gladbach er i god form, så vi skal spille op til vores allerbedste, hvis vi skal besejre dem, siger Aleksandar Dragovic.

Sportsdirektør går så vidt som at give favoritværdigheden til lørdagens modstander.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Gladbach har spillet en stærk sæson og fører tabellen – derfor er de favoritter. Vi skal rigtig gode, siger Simon Rolfes.

Leverkusen har ikke vundet i de seneste tre Bundesliga-kampe.


Foto: Getty Images

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0