Leverkusen skal på en svær opgave onsdag aften, når de på udebane skal forsøge at vende 2-4 til samlet sejr mod Atletico Madrid i Champions Leagues ottendedelsfinale.
Men det bliver uden nogle af klubbens bærende kræfter. Klubbens anfører Lars Bender er ifølge Kicker ikke en del af truppen, da han sidder ude med en ankelskade, som også holdt ham ude af klubbens seneste opgør i Bundesligaen.
Samtidig har den erfarne angriber Stefan Kiessling problemer med hoften, hvilket ifølge Kicker betyder, at heller ikke han er med. Desuden må det 17-årige stortalent Kai Havertz blive hjemme, fordi han skal til eksamen.
Opgøret mellem Leverkusen og Atletico Madrid sparkes i gang onsdag aften klokken 20.45.