






Robert Lewandowski har haft en bøvlet sæson fyldt med skader.
Nu er han på toppen igen, og det fik man i den grad at se søndag aften, da FC Barcelona gæstede Celta Vigo.
Og det blev en vild første halvleg.
Lewandowski kom i fokus allerede efter ti minutter, hvor Barca fik tilkendt et straffespark.
Det tog polakken sig selvfølgelig af, og han satte den ind, selvom Celta-målmanden fik en berøring på.
Men Celta svarede tilbage blot to minutter efter, hvor Sergio Carreira udnyttede Barcelonas vaklende offside-fælde.
Artiklen fortsætter efter billedet

En hurtig et-to sendte ham i dybden, hvor han kunne udligne.
Men Lewandowski ville det anderledes. I 37. minut satte han foden på et skarpt indlæg fra Marcus Rashford og gjorde det til 2-1.
Endnu engang kom Celta Vigo tilbage igen kort efter. Borja Iglesias modtog en aflevering på kanten af feltet, hvor han forholdsvis upresset kunne hakke til den.
Bolden strøg helt op i toppen af nettet, og så stod der 2-2.
Første halvleg blev ved med at give, og Lamine Yamal skulle også på tavlen.
Lige inden pausefløjtet endte et fladt indlæg helt henne ved den 18-årige stjerne, som sparkede bolden ind i nærmeste hjørne med højrefoden.
Anden halvleg blev ikke lige så målrig.
Intensiteten blev der ikke skruet ned på, og begge hold jagtede den næste scoring.
Den kom selvfølgelig, fristes man til at sige, fra Robert Lewandowski.
Angriberen steg op ved forreste stolpe på et hjørnespark og snittede til bolden, som gik ind via bagerste stolpe.
Dermed et hattrick af Robert Lewandowski, som gjorde det til 4-2.
Til sidst blev Frenkie De Jong præsenteret for sit andet gule kort, og han kan dermed ikke være med i næste kamp mod Athletic Club.
4-2 blev slutresultat, og FC Barcelona rykker dermed tættere på Real Madrid, som tidligere søndag spillede uafgjort.
Andreas Christensen blev skiftet ind mod slutningen, hvor han blandt andet fik en albue i hovedet, der fik blodet til at løbe fra munden.

Neestrup forhandler med græsk storklub
Hattrick | Afsnit 86Jacob Neestrup kan snart have styr på sin fremtid. Den tidligere FCK-træner er i forhandlinger med den græske storklub Panathinaikos.
Læs mere
Barcelona
Celta Vigo
La Liga
































