2022-08-01 09:40:02

LIGE PÅ: FC Midtjylland bør hente FCK-træner

I dagens bold.dk-podcast LIGE PÅ vender panelet naturligvis fyringen af Bo Henriksen - og peger på, hvem FC Midtjylland bør hente som erstatning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et af Superligaens mest eftertragtede trænersæder er ledig, efter FC Midtjylland i sidste uge fyrede Bo Henriksen.

Nu er trænerjagten gået ind, og i bold.dk-podcasten LIGE PÅ peger Jesper Christiansen og Lasse Fosgaard på, hvem de ville gå efter, hvis de sad i Claus Steinleins stol.

- Jeg kender Jacob Neestrup fra vores fælles fortid i Viborg, og jeg synes, at han ville være oplagt. Han var med til at lægge grundstenen til den succes, Viborg har. - - Han har meget erfaring - også fra FCK - og er vant til at arbejde med store stjerner i FC København. Han er dygtig til at arbejde med unge mennesker, siger Jesper ‘Steinlein’ Christiansen.

Den tidligere FCK-keeper mener dog, at det er mere realistisk, at FC Midtjylland går efter en anden profil i hovedstadsområdet.

- Jeg tror ikke, at FCM henter Neestrup, men hans profil er den helt rigtige. Til gengæld tror jeg, at de henter Niels Frederiksen i Brøndby. Det, han har gjort i Brøndby, er fantastisk - også på tidspunkter, hvor han ikke havde mandskabet til det. Jeg tror, at de ender med at tage ham, mener Christiansen.

Lasse Fosgaard ville hente David Nielsen, hvis han stod i Claus Steinleins sko.

- Han er den mest oplagte, danske træner. Jeg ved godt, at David Nielsens afslutning i AGF ikke var den bedste. Er der nogen, der kan skabe sammenhold, er det ham, siger Fosgaard om sin tidligere træner i Lyngby.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hør hele podcasten HER:

Podcasten er betalt og sponsoreret af Discovery+ samt MobilePay, der gør det let for dig at holde styr på dit holds bødekasse med MobilePay Box.

17 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0