2025-01-12 18:13:28

Lind-salg kan sikre FCM mere end 10 millioner

Victor Lind er tæt på et skifte til den svenske klub Brommapojkarna, og det kan på sigt sende en del millioner til FC Midtjylland.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FCM

3 - 2

SAL

I sommeren 2020 indledte Victor Lind sin karriere i FC Midtjylland på U19-holdet, inden han senere tog skridtet op på seniorniveau. 

Men det blev aldrig i den sorte trøje, offensivspilleren for alvor slog til, og et øjeblikkeligt skifte til svensk fodbold sender ifølge Bolds oplysninger penge i klubkassen i Herning/Ikast. 

I særdeleshed på sigt, hvis danskeren præsterer i sin nye klub.

21-årige Victor Lind fortsætter karrieren i Allsvenskan, hvor han tidligere har repræsenteret IFK Nörrkoping, men denne gang går turen til Brommapojkarna, der sluttede på en tiendeplads i tabellen i den forgangne sæson.

Lind havde fortsat små to år tilbage af sin aftale med FC Midtjylland, og derfor er ulvene blevet kompenseret for at sende ham til Brommapojkarna nu, inden de starter deres sæson senere på året.

Ifølge Bolds oplysninger betaler svenskerne her og nu små 1,9 millioner kroner for Victor Lind. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Lind-salg kan sikre FCM mere end 10 millioner
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Derudover har FC Midtjylland sikret sig en videresalgsklausul på 40 procent samt fået bonusser med i aftalen for lidt over 11 millioner kroner. 

Penge, der altså tilfalder midtjyderne, hvis Victor Lind opfylder en række betingelser såsom antal kampe eller scoringer for Brommapojkarna.

Det svenske medie Fotbollskanalan berettede tidligere søndag om handlen.

Transferen kommer ikke som en kæmpe overraskelse. 

Bold kunne i denne uge fortælle, at Lind var på vej væk, og at han tidligere har afvist et tilbud fra Norge.

Godt nok fik Lind en lille oprejsning i FC Midtjylland-trøjen i slutningen af efteråret, men han var allerede på vej væk i sommer. Et skifte til kroatiske Rijeka var meget tæt på at ske, inden kroaterne trak sig til sidst. 

Victor Lind står i alt noteret for 44 kampe for FC Midtjylland med seks mål til følge.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FCM

3 - 2

SAL

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce