Alexander Lind befinder sig i noget af en målkrise, og måske skal Silkeborg-topscoreren søge inspiration hos sin lillebror.
20-årige Jonathan Lind skiftede i sommer fra FC Midtjylland til Mafra, og mandag kom angrebstalentet i fokus for portugisernes U23-mandskab.
I opgøret mod Braga scorede Lind nemlig både til 1-1 og 2-1, og selv om det endte 3-2 til Braga, kan han altså glæde sig over personlig succes.
På FC Midtjyllands U19-hold står Lind noteret for 13 mål i 25 kampe, men nu er der altså fokus på samarbejdsklubben Mafra, som Jonathan Lind skiftede til på en permanent aftale, så en retur til heden ligger ikke i kortene her og nu.
Storebror Alexander Lind har scoret 10 Superliga-mål i 20 kampe, men det seneste ligger tilbage i oktober.



Mafra
League Cup
































