Målmanden Oscar Linnér har været en del af Nordjyllands fodboldmæssige elite, da han både har haft sin daglige gang i Vendsyssel og AaB.
Det blev dog et kort ophold i førstnævnte, som strakte sig fra marts til juli, hvor han var førstevalget i den nordjyske NordicBet Liga-klub.
De blev enige om at skilles ved kontraktudløb, hvorfor Linnér nu er på jagt efter sin næste klub.
En jagt, som ikke går efter planen.
- Jeg er ikke tæt på en ny klub i øjeblikket, fortæller den 27 svensker til Fotbollskanalen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har talt med nogle klubber, men intet er ved at være på plads. Indtil videre er det meget roligt.
- Jeg er åben for det meste, fordi jeg lige nu ikke kan være kræsen.
- Lige nu skal jeg bare være klar på at pakke min taske, hvis der er kommer en chance.
Linnér nåede at spille ti kampe for Vendsyssel.



































