2023-02-13 22:52:03

Liverpool hentede årets første PL-sejr mod Everton

Liverpool vandt sin første Premier League-kamp i 2023, da holdet slog Everton med 2-0 i mandagens Merseyside-derby.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 23. runde

FT

LIV

2 - 0

EVE

36'
10
Mohamed Salah
Mål
49'
20
Cody Gakpo
Mål

Anfield dannede mandag aften rammen for Merseyside-derbyet mellem Liverpool og Everton.

Hjemmeholdet jagtede sin første Premier League-sejr i 2023, mens Everton skulle forsøge at bygge videre på den seneste rundes imponerende og overraskende sejr over topholdet Arsenal.

Liverpool virkede oplagte fra kampens start, hvor holdet satte sig tungt på spillet.

De helt store chancer lod dog vente på sig, og så blev det i stedet Everton, der kom frem til opgørets første alvorlige mulighed.

Den faldt efter 36 minutters spil, da forsvarsspilleren James Tarkowski headede på stolpen efter et hjørnespark.

Everton var først over returbolden, der blev sendt ind mod det lille målfelt, hvor den dog blev sendt væk af Liverpool-stopperen James Gomez, som med sin clearing fandt angriberen Darwin Nunez. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Liverpool hentede årets første PL-sejr mod Everton
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Nunez kombinerede hurtigt med Mohamed Salah og stak af sted i en lovende kontra i Evertons højreside.

Her drev han bolden ned mod Everton-målet, og på det helt korrekte tidspunkt sendte han kuglen ind i feltet, hvor en fremadstormende Mohamed Salah dirigerede den videre i mål med en flot afslutning.

Den veludførte kontra gjorde således, at Liverpool førte med 1-0 ved pausefløjt. 

Gakpo åbnede målkonto
Anden halvleg var fire minutter gammel, da hjemmeholdet udbyggede føringen til 2-0.

Denne gang var det vintererhvervelsen Cody Gakpo, der satte sidste fod på Liverpools flotte kontraspil, og så kunne han juble over, at han langt om længe havde scoret sit første mål for Klopp og co. 

Skidt var tæt på at blive til værre knap ti minutter senere, da angriberen Darwin Nunez kom fri i Everton-feltet, men uruguayanerens skud blev reddet af Jordan Pickford.

Liverpool var generelt bedre end Everton, der lavede for mange dumme boldtab og havde svært ved at kreere chancer.

Som kampen skred frem, steg intensiteten i opgøret, og det førte til et par optrin mellem de to hold.

Kort før den ordinære spilletids afslutning var Mohamed Salah tæt på at udbygge føringen yderligere, men Jordan Pickford fik bokset egypterens skud ud på stolpen.

I sidste ende sluttede kampen uden yderligere scoringer, og dermed vandt Liverpool Merseyside-derbyet med 2-0. 

Det var således klubbens første Premier League-sejr i 2023. 

De tre point betyder, at Liverpool går forbi Chelsea i tabellen, hvor holdet nu ligger på niendepladsen med 32 point efter 21 kampe.

Everton er fortsat at finde på 18. pladsen med 18 point efter 22 kampe.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 23. runde

FT

LIV

2 - 0

EVE

36'
10
Mohamed Salah
Mål
49'
20
Cody Gakpo
Mål
Annonce

39 kommentarer

Se kommentarer
Annonce