2026-04-14 23:00:59

Liverpool ude af CL: Dembelé sender PSG i semifinale

For andet år i træk bliver Liverpool slået ud af Champions League mod PSG. Franskmændene sejrede 2-0 på Anfield i en særdeles hektisk affære. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - anden kvartfinale

FT

LIV

0 - 2

PSG

72'
01
Ousmane Dembélé
Mål
90'
02
Ousmane Dembélé
Mål

Liverpools onde ånd i Champions League hedder PSG, som sidste år sendte Arne Slots mandskab ud af turneringen.

Tirsdag aften gjorde de forsvarende europæiske mestre det igen og vandt 2-0, hvilket gav dem et samlede avancement på 4-0. 

Det kunne være gået helt galt for Liverpool allerede efter ti minutter, da målmand Giorgi Mamardashvili blev fanget på mellemhånd.

Ousmane Dembélé forsøgte at loppe bolden i mål, men georgieren kom på plads og leverede en klasse-redning.

Fem minutter senere var franskmanden igen på spil, hvor han fik en stor chance for at bringe gæsterne foran.

Han modtog bolden i luften i straffesparksfeltet, hvor han stod helt umarkeret, men til Liverpools held sendte han bolden over mål.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Liverpool ude af CL: Dembelé sender PSG i semifinale
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Liverpool startede med både Hugo Ekitiké og Alexander Isak i front, men angriberduoen blev ufrivilligt splittet efter 29 minutter.

Ekitiké pådrog sig en grim skade i en solosekvens, hvor han især tog sig til anklen. Skadens omfang betød, at franskmanden måtte bæres fra banen, og i stedet kom Mohamed Salah ind.

Egypteren var få minutter senere involveret i Liverpools største chance i første halvleg.

Han slog et indlæg mod bagerste stolpe, hvor Achraf Hakimi var tæt på at lave selvmål, men Matvei Safonov reddede bolden på stregen.

På returen var Virgil van Dijk tæt på at score, men Marquinhos blev redningsmand og fik tacklet bolden ud til hjørne.

Dembelé-show på Anfield

Allerede efter 53 minutter var der foretaget fem udskiftninger, og det kunne mærkes på kampens rytme.

Englænderne havde svært ved at prikke hul på bylden mod de forsvarende mestre med undtagelse af Ryan Gravenberchs forsøg i 53. minut.

I 65. minut røg volumen en takt op på Anfield, da Alexis Mac Allister blev nedlagt i feltet.

Liverpool fik straffespark - men så kom VAR inde i billedet.

Dommeren blev kaldt til skærmen, og derefter blev straffesparket underkendt.

Rio Ngumoha kom ind i stedet for Joe Gomez, og få minutter senere var han tæt på at bringe Liverpool tilbage i kampen med en god afslutning, der blev pareret væk af Safonov.

Blot to minutter senere gjorde Dembele det onde ved Liverpool, da Khvicha Kvaratskhelia lagde bolden til rette for franskmanden.

Dembelé lavede en skudfinte og sparkede bolden ind til 1-0 med det andet ben i 72. minut. 

Målet var nok til at knække Liverpool, som i kampens døende minutter indkasserede endnu en scoring.

Igen var det Ballon d'Or-vinderen Dembelé, som scorede for gæsterne.

Dermed er PSG klar til semifinalerne, hvor de møder vinderen af Bayern München eller Real Madrid. 

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - anden kvartfinale

FT

LIV

0 - 2

PSG

72'
01
Ousmane Dembélé
Mål
90'
02
Ousmane Dembélé
Mål
Annonce

44 kommentarer

Se kommentarer
Annonce