Fredrik Ljungberg husserede fra 1998 til 2007 på Arsenals midtbane, og nu løfter svenskeren sløret for, at han går med drømmen om at returnere til de britiske øer.
- Lige nu er jeg hjemme med familien. Men jeg holder mig stadig skarp, og har da også allerede fået to-tre henvendelser, som jeg dog har takket nej til.
- Jeg er åben for alle forslag, men det helt store mål, er at blive manager for en klub i Premier League, siger Ljungberg til Hallandsposten.
Den tidligere kantspiller nåede at stå i spidsen for Arsenals U15-hold, inden turen gik til Wolfsburg sammen med Andries Jonker.
Udover Arsenal nåede Ljungbergs aktive karriere også at tælle klubber som West Ham, Celtic og Seattle Sounders i MLS.
































