1. Division -Lønstrup: Har været en uforglemmelig rejse
2018-08-24 19:08:39
Foto: Jan Christensen / Getty Images

Lønstrup: Har været en uforglemmelig rejse

Christian Lønstrups tid i FC Helsingør har været en fantastisk rejse, fortæller den afgående cheftræner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Christian Lønstrup har valgt at fratræde stillingen som cheftræner i FC Helsingør og han skal derfor søge nye udfordringer.

Lønstrup nåede otte år i klubben og har nydt at være med på klubbens rejse, som blandt andet bød på en overraskende tur i Superligaen.

- Det har været otte fantastiske år, hvor vi har skrevet historie sammen, og det har været en fantastisk og uforglemmelige rejse. Jeg vil gerne takke de mange spillere jeg har arbejdet med i årenes løb, og hele staben omkring holdet, siger Lønstrup til Helsingørs hjemmeside.

- Jeg har haft et godt samarbejde med klubbens ledelse, og vil gerne sende en tak til formand Finn Moseholm og direktør Janus Kyhl for godt med- og modspil gennem årene. En særlig tak vil jeg sende til fanskaren, som er vokset med klubben gennem årene, og som har støtte op om os i med- og modgang.

- Jeg ønsker FC Helsingør alt godt fremover, og de vil altid have en plads i mit hjerte.

Lønstrup forlader FC Helsingør på ottendepladsen i 1. division efter de første fem runder.


Foto: Jan Christensen / Getty Images

7 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0