2026-09-08 19:46:34

Lønbesparelser i Brøndby: Skærer op til 20 procent

I et interview med TV2 satte Brøndbys fodbolddirektør Julius Ohnesorge ord på transfervinduet i Brøndby. Her fremhævede han, at salgene af flere profiler med store lønsedler har resulteret i store lønnedskæringer. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

mandag 14. sep

FCM

vs

BIF

Der har været gevaldigt gang i svingdøren hos Brøndby IF denne sommer. 

Her har man ekspederet flere spillere afsted, mens man har hentet dyre tilgange hos vestegnsklubben. 

Handlerne har ifølge Transfermarkt resulteret i et transferunderskud på omkring 40 millioner kroner, men det er tilsyneladende ikke noget problem. 

Det fortæller fodbolddirektør i Brøndby IF Julius Ohnesorge til TV2.  

Her fremhæver han, at afgangene af flere løntunge profiler har resulteret i en betydelig reduktion i lønningerne, mens man modsat har været bedre til at hente spillere ind med ‘sunde lønninger’. 

- Vi har sendt mange spillere med meget store lønninger videre, og så har vi fået spillere ind på sunde lønninger. Vi har endnu ikke det præcise tal, men det er en reduktion på mindst 10-20 procent. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Lønbesparelser i Brøndby: Skærer op til 20 procent
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Vi evaluerer hver spiller, og holder hans løn op mod den værdi, vi får igen. Når der er et mismatch, så vil vi sandsynligvis sende spilleren videre. Det har vi gjort dette vindue, og det vil give os et bedre fundament i fremtiden, at vores lønudgifter er mere forbundet til, hvad vi genererer som klub, fortæller Ohnesorge til TV2. 

Blandt de løntunge spillere, der er blevet sendt afsted, finder man blandt andet Nicolai Vallys, Benjamin Tahirovic, Sean Klaiber og Ousmane Sow. 

Blandt tilgangene har man hentet profiler som Olti Hyseni i Sønderjyske og Max Ejdum i OB. 

Brøndby fik en fremragende start på Superliga-sæsonen, da man høstede 13 point sammen i de første fem kampe. 

Derfra begyndte det dog at gå gevaldigt ned ad bakke, da man har tabt de seneste to kampe. Senest fik man en ordentlig lussing mod Randers, da kronjyderne smadrede klubben fra Vestegnen med 0-3. 

Podcast Cover

Riemer lurer på Superliga-kaniner

Hattrick | Afsnit 16

Brian Riemer holdt ekstra godt øje med en række spillere, da FC Midtjylland og FC Nordsjælland mandag aften spillede 2-2.

Læs mere
-17:17

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

mandag 14. sep

FCM

vs

BIF

Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce