2021-12-31 11:46:00

Lookman skifter landshold: Misser AFCON

Leicesters lejesvend Ademola Lookman er i gang med at skifte landshold fra England til Nigeria, men han er endnu ikke clearet af FIFA. Derfor misser han AFCON.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Leicesters lejede Ademola Lookman er for tiden midt i et landsholdsskift fra England til Nigeria, men FIFA har endnu ikke godkendt processen, og derfor misser den 24-årige kantspiller den forestående African Cup of Nations-slutrunde.

Det meddeler Nigerias fodboldforbund på sin hjemmeside, efter der har verseret rygter om, at landstræner Austine Guavoen har fravalgt Lookman til sin endelige trup.

- Processens for hans skifte er i gang. Det er derfor forkert, når medier hævder, at landstræneren er den, der har fravalgt spilleren fra den endelige liste på 28 spillere til slutrunden.

Artiklen fortsætter efter billedet

Africa Cup of Nations -Lookman skifter landshold: Misser AFCON
Foto: Rebecca Naden/Reuters/Ritzau Scanpix

- Hans navn var derimod med på bruttolisten, da vi troede, at han processen ville være færdig i tide, lyder det fra Nigerias forbund.

Lookman har tidligere tørnet ud for de engelske ungdomslandshold - blandt andet er han noteret for 11 U21-landskampe.

Ademola Lookman er ejet af RB Leipzig, men er altså i denne sæson udlejet til Leicester, der også har en købsoption på spilleren, som er noteret for 18 kampe, fem mål og et oplæg.

10 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0