2025-08-15 07:00:00

Lopez om FCK-fællesskab: Det har jeg aldrig oplevet før

FC København er kommet helt under huden på Marcos Lopez, der fortæller om en nervøs sommer og et helt særligt miljø på trods af alverdens nationaliteter. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kun med Bold+

Marcos Lopez sad i løbet af sommeren med en lille klump i maven. 

Den peruvianske back havde tørnet ud for FC København på en lejeaftale, og det var uvist, om han skulle fortsætte i den hvide trøje på bagkant af den store The Double-triumf.

Men Lopez var ikke selv det mindste i tvivl. 

Han ville blive - koste hvad det ville. Ugerne trak ud, en permanent aftale virkede langt fra sikker, og nervøsiteten begyndte at stige. 

Til sidst blev den følelse erstattet af lettelse, glæde og en kontrakt til 2029 med den klub, han på bare et år har nået at opbygge en dyb kærlighed til. 

I et interview med Bold fortæller Marcos Lopez om sit første år i FC København, om et par meget nervøse uger i løbet af sommeren og ikke mindst om at være en del af et helt unikt miljø på trods af et hav af forskellige nationaliteter. 

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

‘Please!’
Der var tid til fest og farver, efter FC København i sidste sæson endte med at vinde både det danske mesterskab og pokalturneringen. 

Et til tider svært efterår med et hav af nye spillere i ikke mindst defensiven endte med at blive en stor succesfortælling. 

Men for Marcos Lopez blev jublen og de festlige dage hurtigt overtaget af en form for usikkerhed.