Bundesliga -Loyal tjekke forlænger i Werder Bremen
2019-11-13 10:24:31
Foto: Getty Images

Loyal tjekke forlænger i Werder Bremen

Efter syv år i Werder Bremen har Theodor Gebre Selassie ikke fået nok. Han vil blive, og derfor har han forlænget sin kontrakt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Theodor Gebre Selassie har været i Werder Bremen siden 2012, og han bliver hængende lidt endnu.

Den 32-årige tjekke har således sat sin signatur på en ny aftale med klubben. Der meldes intet om kontraktens længde.

- Theo har i flere år været en vigtig bestanddel af truppen. Med sin erfaring er han ikke bare på banen, men også i omklædningsrummet en vigtig faktor for sammenholdet og holdets succes, siger sportsdirektør Frank Baumann til klubbens hjemmeside.

Theodor Gebre Selassie kom til Werder Bremen fra Slovan Liberec tilbage i sommeren 2012 og har siden dengang spillet 239 kampe for klubben.

Han er stensikker fast mand på holdkortet og har endnu ikke misset et sekund i Bundesligaen i denne sæson.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce