2022-10-19 13:44:53

Lukas Lerager har fået annulleret sit gule kort fra derby

Fodboldens Disciplinærinstans har valgt at annullere Lukas Leragers gule kort fra derbyet, efter FC København har indgivet protest. I stedet har Valdemar Lund fået tre karantænepoint.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I søndagens derby mellem Brøndby og FC København opstod der tumult få minutter inden pausen, og i den forbindelse valgte dommer Morten Krogh at give Sigurd Rosted og Lukas Lerager et gult kort hver.

Det fik dog FCK til at indgive en protest, da de ikke mente, at Lerager skulle have haft et gult kort.

Det har FCK haft succes med, da Fodboldens Disciplinærinstans har valgt annullere Leragers gule kort, og dermed er karantænepointene nu også blevet nedsat.

Fodboldens Disciplinærinstans oplyser desuden, hvorfor Morten Krogh valgte at give Rosted og Lerager en advarsel.

- Dommeren har henvist til, at det af fortolkninger til fodboldloven omkring massekonfrontation fremgår, at en spiller fra hvert hold skal tildeles en advarsel. 

- Dommeren har efter gennemsyn af det videomateriale oplyst, at F.C. København-spiller med nr. 12 (Lerager, red.) ikke foretog sig noget i forbindelse med massekonfrontationen, der kunne berettige til en advarsel. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Lukas Lerager har fået annulleret sit gule kort fra derby
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- På den baggrund er det dommerens opfattelse, at F.C. København-spiller med nr. 12 ikke burde have fået en advarsel.

Det var i stedet Valdemar Lund, som skulle have haft det gule kort i situationen, og han har derfor nu fået tre karantænepoint, da han puffede til en BIF-spiller og gjort sig skyldig i usportslig opførsel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Opgøret mellem Brøndby og FC København endte med 1-1, efter Rooney Bardghji udlignede dybt inde i overtiden.

I kan se hele situationen i videoen øverst i artiklen.

9 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0