1. Division -Lund erstatter Austin hos skadesramte EfB
2017-11-04 09:14:39
Foto: Getty Images/Jan Christensen

Lund erstatter Austin hos skadesramte EfB

Esbjerg fB har mange skader, og derfor får Marco Lund chancen i midterforsvaret i stedet for Rodolph Austin, når klubben søndag møder Vendsyssel FF.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Esbjerg fB har været hårdt ramt forud for weekendens kamp mod Vendsyssel FF. Ifølge JydskeVestkysten er både Rodolph Austin, Andres Schetino og Yuri Yakovenko ude til kampen.

Cheftræner John Lammers har dog allerede fundet sin erstatning for Rodolph Austin.

- Vi kommer til at stille med det samme hold som mod Nykøbing med den ene undtagelse, at Marco Lund afløser Austin. Austin bliver svær at undvære, for han er vores leder på holdet, men Marco har tidligere gjort det godt, og jeg er helt tryg ved at bruge ham i forsvaret, siger John Lammers til JydskeVestkysten.

Marco Lund spillede senest i midterforsvaret, da Esbjerg mødte Viborg i forrige runde.

Avisen skriver, at Nikolaj Hagelskjær dog ser ud til at være klar til opgøret mod Vendsyssel søndag.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce