Esbjerg har hentet fem udlændinge ind i løbet af januar måned. De fleste er nok ukendte navne for de danske fodboldfans, men træner Lars Lungi Sørensen har fået et godt indtryk af de nye.
Især den græske forsvarsspiller Georgios Katsikas har gjort indtryk på Lungi.
- Han har et internationalt snit i sit spil, er rolig under pres og har på sin egen diskrete facon gode lederegenskaber, siger Lars Lungi Sørensen til klubbens hjemmeside.
Esbjerg drager i morgen på træningslejr i Spanien. Her må man undvære Jeppe Andersen, der bliver hjemme i Esbjerg for at genoptræne efter sin knæskade.


Esbjerg fB
3F Superliga































