

West Ham kom tilbage på sporet med en vigtig 2-0-sejr i sekspointskampen hjemme mod Everton.
Dermed tog West Ham et skridt væk fra den truende bundstrid, og det kunne David Moyes blandt andet takke tomålsskytten Jarrod Bowen for.
Efter kampen talte han med Premier League Productions.
- Det var en massiv kamp i dag. Vi vidste, hvad der var på spil, og nu handler det om at bygge ovenpå.
- Selvfølgelig var der pres på, men det var op til os at få det første mål og putte et smil tilbage på fansenes ansigter.
Artiklen fortsætter efter billedet

Som fejring af sin første scoring lavede Bowen den klassiske 'gravid mave'-gestus med bolden som kommentar på, at hans kæreste venter barn.
- Vi kom med nyheden i går aftes, at vi venter tvillinger. Siden vi selv fandt ud af det, har det været svært at holde det væk fra alle.
- Men at komme med nyheden i går og efterfølgende score I dag var virkelig specielt. Jeg kunne ikke have bedt om en bedre weekend.
26-årige Jarrod Bowen har spillet 131 kampe or West Ham med 34 mål og 24 assist til følge.