Norge -Lykkelig Kapidzic: En af de største aftener
2014-11-26 23:08:49
Foto: Allan Baden / agffodbold.dk

Lykkelig Kapidzic: En af de største aftener

Mjøndalen-helten Sanel Kapidzic jubler efter sine to mål mod Brann og glæder sig til nattens oprykningsfest.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

24-årige Sanel Kapidzic blev med to træffere den store helt, da Mjøndalen lidt overraskende baskede traditionsklubben Brann 3-0 hjemme og 4-1 samlet og på den måde rykker op i Tippeligaen efter 22 års fravær.

En af angriberens helt store aftener.

- Jeg har jo også prøvet at rykke op med AGF, og det var en vild aften. Men det her et helt sikkert også en af de største aftener. Det var dejligt at score to mål og vinde 4-1 samlet over en af de mest traditionsrige klubber i Norge. Det er fantastisk, siger Kapidzic til bold.dk og tilføjer:

- Brann var godt med de første 15-20 minutter, men efter vores første mål var der klar forskel. Vi kunne have scoret endnu flere mål, og de kom slet ikke frem til noget. Det er helt fortjent, at vi slår dem over to kampe.

Cirka 3000 var mødt frem, og en del af dem gik meget skuffede hjem.

- Det var tilskuerrrekord for os, og Brann havde selvfølgelig mange fans med. De kastede lidt på banen undervejs, men sådan er det jo, når man har meget emotionelle fans. Stemningen var generelt fantastisk, siger Kapidzic og tilføjer om resten af natten:

- Nu skal vi have lidt at spise og drikke. Derefter skal vi ind til centrum og præsenteres for vores fantastiske fans og havde lidt mere at drikke. I morgen går turen så til Amsterdam på afslutningstur. Det skal nok blive sjovt, siger Mjøndalens danske helt.

Kapidzic har bidraget med i alt 19 træffere på Mjøndalens vej til Tippeligaen.

mikael@bold.dk

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce