Adam Daghim er på plads i Wolfsburg, hvor han har tilsluttet sig den tiltagende danskerkoloni i bilbyen, hvor han kom til fra RB Salzburg på transfervinduets sidste dag.
Her fik han i weekenden sin anden Bundesliga-kamp, da han blev sendt på banen i Wolfsburgs 0-1-nederlag til Dortmund.
Med 35,75 km/t var den 19-årige den hurtigste spiller i 4. spillerunde og samlet set den tredjehurtigste spiller i denne sæson.
- Jeg er virkelig hurtig, erkender offensivspilleren overfor Kicker.
I interviewet sætter han videre ord på sit skifte til klubben, hvor han blev hentet til i 11. time.
- Wolfsburg var interesseret, vi talte sammen – og til sidst gik det hurtigt. Jeg havde følelsen af at være klar til en højere liga. Her kan jeg vise min hurtighed og mine kvaliteter på topniveau.
Adam Daghim kan få sin startdebut for Wolfsburg i weekenden, hvor RB Leipzig venter.

VM Morgenbriefing: Norge er ude og Argentina gjorde det igen
Hattrick | Afsnit 146Semifinalerne ved VM er nu på plads. Vi ser tilbage på Norges dramatiske exit mod England, endnu et argentinsk comeback og et semifinalebrag mellem England og Argentina.
Læs mere
Wolfsburg
Bundesliga




































