1. Division -Lyngby: Beckmann er selvfølgelig uerfaren
2019-01-07 11:25:13
Foto: Getty Images

Lyngby: Beckmann er selvfølgelig uerfaren

Mikkel Beckmann er ansat som assistenttræner i klubben, hvor han fik sit gennembrud som ung spiller.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Han fik sit gennembrud som seniorspiller i Lyngby, hvor han som 20-årig fik debut - og senere også landsholdsdebut - inden han i 2008 skiftede til Randers FC.

Efter karrierestoppet i 2015 har Mikkel Beckmann taget flere trænerkurser, og den tidligere landsholdsspiller er nu tilbage i Lyngby som assistenttræner under den nyudnævnte cheftræner Christian Nielsen.

Sportsdirektør Birger Jørgensen tror på, at Beckmann bliver en gevinst, selvom han mangler noget erfaring i jobbet.

- Han er selvfølgelig grøn og uerfaren som træner, men hans spillererfaring gør, at han allerede fra dag ét bringer noget, vi ikke har her i huset. Hans personlighed, energi og passion matcher med klubben og vores førsteholdsteam, som består af folk med forskellige personligheder og kompetencer, siger Birger Jørgensen til klubbens hjemmeside.

- Når vi lægger den viden og erfaring sammen, står vi med et stærkt team. Vi glæder os til at byde Mikkel velkommen tilbage hos De Kongeblå i en ny rolle, og vi tror på, at han sammen med Thomas Kjærbye udgør et rigtig godt assistenttrænerteam til Christian Nielsen, siger sportsdirektøren.

35-årige Beckmann nåede udover Lyngby at spille professionel fodbold for FC Nordsjælland, som han vandt mesterskabet med og repræsenterede i Champions League, samt Randers FC, Apoel Nicosia, Elfsborg og Hobro.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce