Lyngby Boldklub siger farvel til klubbens Head of Coaching, Thomas Villadsen.
De kongeblå oplyser, at Villadsens frikøbsklausul er blevet udløst, og Brøndby IF meddeler samtidig, at man har ansat ham som ny målmandstræner.
Lyngby administrerende direktør, Andreas Byder, har masser af rosende ord til Villadsen og siger samtidig, at klubben har fået en passende kompensation.
- ‘TV’ har ikke bare været med til at udvikle Lyngby Boldklubs målmænd til et højere niveau, siger Andreas Byder til klubbens hjemmeside.
- Han har rykket hele vores miljø i en positiv retning med sin fantastiske personlighed og sit høje ambitionsniveau. Vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi er blevet kompenseret fint for at slippe Thomas, og det gør processen med at finde hans afløser nemmere. Arbejdet med at finde den rigtige profil er allerede i gang, så vi igen kan fuldende vores trænerteam.
Thomas Villadsen kom til Lyngby i januar 2019 efter at have sluttet sin aktive karriere i Nykøbing FC.
Nu går turen til Vestegnen.

Tullberg-panderynker og optimisme i FCK
Ugens Suppe | Afsnit 6FC Midtjylland spiller ikke godt. Sådan lyder vurderingen fra panelet, som runder et transferpres i FCM og en Mike Tullberg, der er blevet mere rolig - og nok også mere bekymret.
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.

Brøndby IF
Lyngby Boldklub
3F Superliga

























