3F Superliga -Lyngby-chef: Tilbød Kjær en ny aftale
2019-06-25 13:05:22
Foto: MPhoto

Lyngby-chef: Tilbød Kjær en ny aftale

Lyngby tilbød Jeppe Kjær en ny kontrakt, men parterne blev ikke enige om en forlængelse, siger sportschef Birger Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jeppe Kjær forlader Lyngby Boldklub denne sommer ved kontraktudløb efter oprykningen til Superligaen.

Lyngbys sportschef Birger Jørgensen siger, at klubben tilbød Kjær en konkret aftale, men parterne blev altså ikke enige om en forlængelse.

- Jeppe har været et godt bekendtskab her i klubben, og han har været med til både op- og nedture. Han har vist sine fodboldkvaliteter flot frem i kongeblåt, hvor han både har præsteret i Superligaen og 1. division, siger sportschef Birger Jørgensen i en pressemeddelelse.

- Ved hver sæson - og nu en Superliga-sæson – skal der sammensættes en trup, der passer ind i vores 3-årsplan, og den strategi der ligger bag – spillere med udløb – og i dette tilfælde Jeppe, vil derfor blive vurderet, om dette matcher.

- Vi har forelagt konkret forslag til aftale, der efterfølgende har været vurderet og kommunikeret i begge lejre – men resultatet af dette har betydet, at vi ikke forlænger samarbejdet. Vi har imidlertid været glade for at have Jeppe i klubben, og han vil altid være velkommen.

Jeppe Kjær nåede 113 kampe og 37 mål.

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce