I sæsonpremieren var der debut til blot 17-årige Sanders Ngabo, da Lyngby Boldklub vandt 2-1 ude over Nykøbing FC.
Og nu har klubben valgt at forlænge med den unge midtbanespiller, som har imponeret i sæsonstarten.
- Sanders har taget nogle store skridt denne sommer, og han har grebet chancen på en helt fantastisk måde. Han er ydmyg, arbejder hårdt og forbedrer sig hele tiden.
- Han startede op på vores akademi, og der er gjort et rigtigt godt stykke arbejde på akademiet med at udvikle Sanders henover en meget kort periode, så stor ros til vores akademitrænere. Og selvfølgelig også til hans tidligere klub Sundby, for at have udviklet Sanders, siger Lyngbys talentchef, Nicas Kjeldsen, til klubbens hjemmeside og tilføjer:
Artiklen fortsætter efter billedet

- At han allerede som 17-årig kan begå sig i en stærk 1. Division siger meget, og det er tydeligt for enhver, at Sanders har et kæmpe potentiale. Derfor er vi også glade for, at Sanders ser sig selv tage de næste skridt her i Lyngby sammen med vores førstehold.
- Vi har kun set begyndelsen, og det endelige gennembrud glæder vi os til at forlæse, siger Nicas Kjeldsen.
Sanders Ngabo har fået en ny treårig aftale, der løber indtil sommeren 2024.

Lyngby Boldklub 































