Lyngby Boldklub har ikke fået den bedste start under deres nye cheftræner, Magne Hoseth.
I foråret er det nemlig blevet til to nederlag i de to første kampe.
Her har Frederik Gytkjær dog ikke været med grundet sygdom, men til onsdagens træning i Lundtofte gav angriberen den fuld gas.
Magne Hoseth klarmelder da også Gytkjær til weekendens møde med Hvidovre IF.
- Status er, at jeg har alle spillere klar til kamp, bortset fra Lauge Sandgrav. Så der er stor konkurrence om at få pladsen blandt de 11. Der er stor konkurrence i truppen, så det er fantastisk.
Så Gytkjær er klar til kampen på søndag?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Gytkjær er klar, siger Magne Hoseth til Bold.
Det er en vigtig tilføjelse til Lyngby-mandskabet, da Gytkjær gennem efteråret startede inde i samtlige kampe på nær en enkelt mod AGF.
Hoseth er da også glad for, at han har Gytkjær til rådighed igen.
- Han er en meget vigtig spiller for holdet, og så er han en leder og loyal spiller for os trænere, som gør det, han får besked om.
- Han har den x-factor, hvor han dukker op på de rigtige steder i de vigtige kampe. Så jeg tror, at han kommer til at få afgørende betydning i resten af sæsonen.
30-årige Frederik Gytkjær står noteret for 15 kampe med tre mål og fire assists til følge i denne sæson.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Lyngby Boldklub
3F Superliga






































