3F Superliga -Lyngby med midtstopper-kvaler før FCM
2017-04-13 10:00:01
Foto: Per Kjærbye / fodboldbilleder.dk

Lyngby med midtstopper-kvaler før FCM

Lyngby risikerer at måtte undvære alle fire midterforsvarere, når holdet søndag får besøg af FC Midtjylland i Superligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Når Lyngby søndag får besøg af FC Midtjylland i mesterskabsspillet i Superligaen, risikerer holdet at skulle stille med et helt nyt forsvar.

Holdets fire midtstoppere, Mathias Tauber, Thomas Sørensen, Hallgrimur Jonasson og Thomas G. Christensen, har således alle skadesproblemer og skal testes i ugens løb for at se, om de bliver klar.

- Det er selvfølgelig en noget speciel situation, vi er havnet i. Thomas Sørensen rev skulderen af led på Brøndby Stadion, og da Mathias Tauber havde problemer med baglåret op til den seneste kamp mod Brøndby, så det så ud til, at TC og Haddi skulle spille, siger assistenttræner Thomas Nørgaard til bold.dk.

- I den sidste øvelse i den næstsidste træning før Brøndby, rev TC så skulderen af led, og dermed måtte Haddi og Casper Højer Nielsen spille. I slutningen af kampen fik Haddi så et slag og måtte udgå, så der står vi nu.

Nørgaard forklarer, at det er svært at vide med sikkerhed, hvem og hvor mange, som bliver klar, men han håber og tror, at flere af stopperne får grønt lys til søndagens kamp.

- TC er nok den, det ser værst ud med, da han rev skulderen af led for nyligt, men er der nogen, som kan blive hurtigere klar end ventet, så er det ham. Tauber var tæt på at blive klar til Brøndby, men ville ikke løbe risikoeren, så det ser bedre ud med ham.

- Haddi fik et slag, som forhåbentlig også kan gå hurtigt over, mens Thomas Sørensen efterhånden også bør være tæt på en klarmelding, selvom det er svært at sige med de skulderskader. Vi får se, hvordan det går de næste par dage.

Thomas Nørgaard roser desuden unge Casper Højer Nielsen for sin præstation mod Brøndby og forklarer, at det er ham, der kommer i spil igen, hvis kun én af de fire centerforsvarere bliver klar til søndag.

mikkel@bold.dk

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce