2021-10-17 15:56:51

Lyngby-point efter sen scoring mod bundprop

Bundproppen fra Hobro var søndag tæt på at hente tre point mod Lyngby i NordicBet Ligaen, men kort før tid udlignede Petur Knudsen til slutresultatet 1-1.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 12. runde

FT

LYN

1 - 1

HOB

5'
0 1
Oliver Klitten
Mål
89'
1 1
Petur Knudsen
Mål

Lyngby skulle søndag forsøge at hente tre vigtige point til den intense topstrid i NordicBet Ligaen, da bundproppen fra Hobro var kommet på besøg.

Her var værterne storfavoritter, da de skulle møde et Hobro-mandskab, der blot havde vundet en enkelt kamp efter 11. runder, men Lyngby blev dog taget på sengen kort tid inde i opgøret.

Der gik nemlig blot fem minutter, før Hobro havde bragt sig foran på Lyngby Stadion, da Oliver Klitten fik sendt bolden ind i netmaskerne til 1-0. Her blev der slået et hjørnespark ind i boksen, som blev forlænget videre mod bagerste stolpe, hvor Klitten stod klar.

Her formåede han at løbe i ryggen på Svenn Crone, og så var der stor Hobro-jubel i Lyngby.

Det satte til gengæld hjemmeholdet under pres, da de var blevet tvunget frem på banen, men de havde svære arbejdsbetingelser, da Hobro-defensiven stod dog godt imod, og derfor var gæsterne faktisk tæt på at komme på 2-0.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Lyngby-point efter sen scoring mod bundprop
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Efter 25 minutter formåede Hobro nemlig at komme frem til flere muligheder, hvor bolden dog til sidst blev sendt ud til Frederik Mortensen på kanten af feltet. 

Den tidligere Skive-spiller fik dog ikke sendt et ordentligt skud afsted, der i stedet røg et godt stykke forbi Frederik Ibsens mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det lykkedes kun Lyngby at blive farlige enkelte gange i første halvleg, men kvaliteten manglede i den grad, da diverse indlæg konstant endte i favnen hos Adrian Kappenberger.

Kæmpe Lyngby-forløsning

Hobro-keeperen fik et hovedrolle for gæsterne, da han gang på gang fik afvist Lyngby, og det kom i den grad til udtryk kort tid inde i anden halvleg.

Her blev Sævar Magnusson spillet helt fri af en Hobro-spiller, og så var Lyngby-angriberen alene med Kappenberger. 

Målmanden kom dog godt ud af sit mål  og fik clearet bolden. Her endte riposten så hos Rasmus Petersen 25 meter uden for målet, men det stoppede ikke Kappenberger, der endnu en gang fik tacklet bolden væk.

Flot aktion af Kappenberger, som formåede at holde Lyngby fra fadet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var et generelt billede af kampen, da Hobro-målmanden gjorde livet surt for hjemmeholdets spillere, som havde store problemer med at skabe de store muligheder, men i de døende minutter kom forløsningen så.

Her formåede Rezan Corlu at slå en bold i boksen, som Magnus Kaastrup med det samme sendte på tværs, og det var en god ide. Herinde stod Petur Knudsen nemlig helt fri og fik sendt bolden ind i netmaskerne til 1-1.

Det endte også med at blive kampens resultat, og dermed sikrede Lyngby sig et vigtigt point, da de udlignede til 1-1 i slutningen af kampen mod bundproppen fra Hobro.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 12. runde

FT

LYN

1 - 1

HOB

5'
0 1
Oliver Klitten
Mål
89'
1 1
Petur Knudsen
Mål

10 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0