Skal Simon Hedlund til Lyngby Boldklub?
Tidligere torsdag blev Brøndby-angriberen af Fotboll Direkt sat i forbindelse med et skifte til De Kongeblå, som angiveligt vil stjæle ham for næsen af Elfsborg.
bold.dk har talt med Lyngby-cheftræner Freyr Alexandersson om rygtet.
- Simon Hedlund er helt klart en spiller, som vi har haft øje på. Jeg synes, han er en rigtig dygtig spiller. Han har jo en forbindelse til Mikkel Beckmann, da de spillede sammen i Elfsborg.
- Men lige nu er der ikke noget mellem Lyngby Boldklub og Simon Hedlund eller Lyngby Boldklub og Brøndby.
- Jeg kan dog være ærlig og sige, at han er en meget interessant spiller. Lige nu er vi gået en anden vej. Men man ved aldrig, hvad der sker senere i vinduet, siger Freyr Alexandersson til bold.dk.
Og det ser ud til, at man snart kan forvente en præsentationsvideo fra De Kongeblå om en ny spiller.
- Vi er langt i processen. Jeg håber, at der kommer noget fra os snart. Vi er i hvert fald tæt på.
30-årige Simon Hedlund har kontrakt med Brøndby frem til sommeren 2025.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
Lyngby Boldklub
3F Superliga




































