3F Superliga -Lyngby skriver kontrakt med klubbens medejer
Foto: Lyngby
2020-09-11 12:13:26
Foto: Lyngby

Lyngby skriver kontrakt med klubbens medejer

Lyngby har fredag præsenteret forsvarer Brian Hamalainen som ny spiller i klubben. Den 31-årige venstreback er medejer af klubben som en del af Friends of Lyngby.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fredag har Lyngby sikret sig forstærkning frem mod den kommende sæson, da man har præsenteret 31-årige Brian Hamalainen som ny spiller i klubben.

Hamalainen har trænet med i Lyngby over sommeren, efter hans aftale med Dynamo Dresden udløb, og siden er parterne altså blevet enige om en aftale for de to kommende sæsoner.

Med til historien hører det, at Brian Hamalainen er medejer af klubben som en del af Friends af Lyngby, og han glæder sig over aftalen med Lyngby, som han tidligere har repræsenteret.

- Jeg er glad og stolt af endelig at kunne offentliggøre, at jeg den næste sæson vil spille i min hjerteklub. Her fik jeg min fodboldopdragelse, og de muliggjorde min udenlandske karriere. Det bliver fedt at spille i Superligaen igen, men også rigtigt fedt at kunne lære fra sig til de mange unge spillere, der er i truppen, siger han i en pressemeddelelse.

Han uddyber om sit ejerskab gennem Friends of Lyngby:

- Da jeg fik muligheden for at være med i den bevægelse og det projekt, som Friends of Lyngby havde gang i, var jeg ikke i tvivl. At jeg så nu er spiller i klubben kommer ikke til at ændre noget, for det er selvfølgelig klart, at jeg ikke får nogen særbehandling.

Hamalainen har tidligere spillet 102 kampe for Lyngby. Han spillede i klubben, inden han i 2011 rykkede til udlandet, hvor han har spillet for Zulte Waregem, KRC Genk og Dynamo Dresden.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce