2022-05-29 15:24:28

Lyngby tog sejren i Fosgaards afskedskamp

Lyngby vandt søndag eftermiddag 1-0 over Fredericia på hjemmebane i en kamp, hvor værterne sagde farvel til Lasse Fosgaard. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lyngby var før kampen mod Fredericia sikker på at rykke op i 3F Superligaen, men derfor var der alligevel noget på spil, da de stadigvæk kunne vinde NordicBet Ligaen, hvis de vandt, og Horsens samtidig tabte. 

Kampen var samtidig også den sidste for Lasse Fosgaard, som spillede sin sidste kamp i Lyngby-trøjen. 

Og netop Fossgard var tæt på at lægge op til et mål efter 11 minutter, da han sendte en bold ind i feltet, som Rasmus Pedersen var tæt på at prikke i mål. 

Sævar Magnússon var efterfølgende tæt sende riposten i mål, men Oscar Hedvall fik puffet bolden til hjørnespark.

Og Fosgaard var ikke færdig med at være farlig. Efter 28 minutter kom han først på et hjørnespark, men hans afslutning blev blokeret af en holdkammerat, der ikke kunne nå at rykke sig. 

Begge hold havde efterfølgende fine muligheder, men ind ville bolden ikke, og derfor sluttede første halvleg 0-0. 

I anden halvleg kom der gang i målscoringen, da Pedersen igen havde bevæget sig i feltet, hvor han modtog bolden og sikkert sendte bolden ind ved nærmeste stolpe. 1-0 til Lyngby. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herefter faldt Lyngby i tempo, og det resulterede i, at Fredericia fik opbygget et pres mod hjemmeholdets mål.

Det lykkedes dog for Lyngby-defensiven at stå i mod, og i slutminutterne blev Fredericia ikke farlige.

Noget af tiden blev også brugt på at hylde Fosgaard, som lod sig udskifte med et par minutter tilbage af kampen til stor hyldest fra medspillere og publikum. 

Det sluttede 1-0 til Lyngby, men Horsens spillede dog samtidig uafgjort, og det betød, at Lyngby blev på andenpladsen på trods af sejren. 

Det har dog nok den store betydning for klubben, som alligevel skal spille Superliga-fodbold i næste sæson. 

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
0