2022-06-26 16:20:02

Målfarlig Eran Zahavi vender hjem til Tel Aviv

Israelske Maccabi Tel Aviv FC bekræfter, at 34-årige Eran Zahavi skifter hjem til klubben på en toårig kontrakt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Eran Zahavi skiftede i 2016 fra Maccabi Tel Aviv FC til kinesiske Guangzhou City, hvorefter turen gik til PSV Eindhoven.

Søndag eftermiddag bekræfter Tel Aviv på sin hjemmeside, at angriberen vender hjem på en toårig aftale. Han kommer til på en fri transfer, da hans kontrakt med PSV er udløbet.

Om skiftet hjem siger spilleren til klubbens hjemmeside:

- Jeg er spændt på at kunne slutte mig til Maccabi Tel Aviv igen og er taknemmelig over for Mitch Goldhar, Jack Angelides og Barak Itzhaki for at få det til at ske. Jeg vil også gerne takke Maccabis fans, som jeg ikke kunne svigte, da hjertet ikke tillod mig at træffe andre valg. 

I den forgangne sæson scorede Zahavi 20 mål i 46 optrædener for PSV. Angriberen er den helt store stjerne på det israelske landshold. Her er det blevet til 70 kampe og 33 mål.

4 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0