2021-05-25 17:33:46

Målmand takker af i FC Nordsjælland

Slovakiske Martin Vantruba får ikke forlænget sin kontrakt med FC Nordsjælland, hvorfor målmanden returnerer til Slavia Prag, hvor han er udlejet fra.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Nordsjælland sluttede mandag 3F Superligaen af med et nederlag til Brøndby IF, og tirsdag siger klubben så farvel til målmanden Martin Vantruba.

Den 23-årige målmand har i denne sæson været lejet i tjekkiske Slavia Prag, men efter blot én Superliga-kamp i målet for FC Nordsjælland sendes han nu tilbage til Prag, oplyser FC Nordsjælland.

- I sommer overbeviste Martin os om sit potentiale, og at han kunne få kabalen til at gå op i vores målmandsteam. I løbet af sæsonen har han bidraget til en sund konkurrence blandt vores målmænd i samarbejdet med træner Pablo Moreno og vores andre keepere, siger sportsdirektør Mikkel Hemmersam og tilføjer:

- Da Martin fik sin 3F Superliga-debut på udebane i Aalborg, viste han også, at vi kunne stole på ham, når der var brug for det. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Målmand takker af i FC Nordsjælland
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- Vi er dog enige om, at Martin har brug for mere spilletid på et førstehold, hvis han skal fortsætte sin udvikling. Derfor fortsætter karrieren andetsteds, men vi ønsker Martin held og lykke med fremtidige udfordringer, lyder det fra sportsdirektøren til klubbens hjemmeside.

Den slovakiske målmand nåede at få spilletid i Superliga-kampen mod AaB 22. november, hvor de to mandskaber spillede 1-1. Derudover har Vantruba også spillet i to pokalkampe i denne sæson.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce