2023-09-28 11:00:00

Måbede over FCK-startellever: Tænkte 'hold da kæft'

3. divisionsmandskabet IF Lyseng tabte med hele 0-9 til FC København i onsdagens pokalkamp, og Lyseng-cheftræner Michele Demontis siger til bold.dk, at FCK viste høj klasse. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 9. runde

FT

SOF

3 - 1

IFL

Der var i den grad lagt op til pokalfest på Ceres Park, da IF Lyseng fra 3. division mødte FC København i tredje runde af Oddset Pokalen onsdag aften på Ceres Park. 

Det endte dog med at blive en hård aften på banen for Lyseng, da FCK vandt en historisk stor pokalsejr på hele 9-0. 

Lyseng-cheftræner Michele Demontis siger til bold.dk, at han blev noget overrasket over, at løverne valgte at stille op med en del stamspillere fra start.

- Vi trak jo FCK, og det var det, som vi alle sammen havde håbet på. Det var vi helt oppe at ringe over specielt spillerne. Så kom bruttotruppen for et par dage siden, og den så ekstremt stærk ud. Det har vi også rigtig glade for, og så kom startopstillingen. 

- Den så også overraskende stærk ud med Grabara og andre normale startere, og andre der normalt ikke starter, men det var virkelig en stærk starter. Der tænkte jeg: 'Hold da kæft'. Vi skal prøve at komme til pause uden at komme alt for meget bagud, og så måtte vi se, om vi kunne lave et eller andet mirakuløst i anden halvleg med noget mere offensivt, siger Michele Demontis til bold.dk. 

Cheftræneren frygtede inden kampen, at Lyseng kunne løbe ind i en snitter i forhold til FC Københavns startopstilling

- Ja, det tænkte jeg, men jeg sagde det selvfølgelig ikke. Vi gik ud og holdt os til gameplanen, hvor vi startede mere defensivt, end vi normalt gør. 

- Det var bestemt ikke nok til at holde dem væk, men vi gik efter det. Vi snakkede det op inden, som man skal gøre, men der var selvfølgelig en lille frygt for, at hvis de foldede ud, så kunne det godt blive grimt.

Gigantisk forskel
Lyseng kom hurtigt bagud med hele 0-4 i starten af første halvleg, og det gjorde arbejdsbetingelserne endnu sværere for 3. divisionsmandskabet. 

Demontis er imponeret over FC Københavns effektivitet, men han synes ikke, at kampen skulle være endt 9-0. En god bane på Ceres Park var dog ikke til Lysengs fordel, da klubben normalt spiller under andre forhold.

- Der var jo gigantisk forskel på holdene, men jeg synes, at det var en for stor sejr. Jeg synes, at det er en 6-0-kamp ellermaksimalt en 7-0-kamp. 

- De var langt bedre end os, men jeg var mest imponeret over deres effektivitet, og jeg tænkte: 'Hold da op, de sparkede dem godt ind'. Det har også noget med kaliberen at gøre, men det var godt nok imponerende, selvom de var på bolden, siger cheftræneren og tilføjer.

- Jeg synes, at drengene gjorde det rigtig flot og gjorde, hvad de kunne. Jeg hader, når vi går fra banen uden at score. Derudover var der et par mål, hvor vi så passive ud i eget felt.

Cheftræneren mener dog, at Lysengs periode mellem FCK's 5- og 6-0-mål på cirka 50 minutter var god, og det kan klubben tage med videre. 

Hele oplevelsen med at have mødt FC København har betydet meget for 3. divisionsmandskabet.

- Der er rigtig meget, som klubben kan tage med, og det har virkelig været samlende at opleve alle de frivillige og tilskuerne. Vi var næsten 4000 og 518 fra FCK, siger Demontis til bold.dk og tilføjer.

- Vi har altså ikke små 4000 til vores kampe normalt, det kan jeg godt afsløre.

Lyseng topper 3. division med 15 point efter otte runder.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 9. runde

FT

SOF

3 - 1

IFL

Annonce

23 kommentarer

Se kommentarer
Annonce