2026-08-06 08:47:59

Mabil vender hjem down under

Awer Mabil skifter til Melbourne City FC efter over et årti i europæisk fodbold. Den tidligere FC Midtjylland-spiller skifter fra den spanske klub Castellón og får en kontrakt på tre år i den australske klub.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 3. runde

I dag d. 6. aug 20:45

BOH

vs

FCM

Den tidligere FC Midtjylland-spiller Awer Mabil rejser hjem til Australien. Melbourne City FC har hentet den australske landsholdsspiller.

Awer Mabil skifter fra den spanske klub Castellón, der spiller i LaLiga2, der er den næstbedste række i Spanien.

Nu skifter han tilværelsen i Spanien ud med hjemlandet Australien, hvor den nu 30-årige Mabil har fået en treårig kontrakt med Melbourne City FC.

Den australske kantspiller er en stor profil i Australien, og Melbourne City FC's fodbolddirektør er glad for at have trukket Mabil tilbage down under.

- Awer er en af Australiens mest erfarne spillere, og vi er virkelig begejstrede for at kunne byde ham velkommen til Melbourne City FC, lyder det fra fodbolddirektøren.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Mabil vender hjem down under
Foto: Jerome Miron/Reuters/Ritzau Scanpix

Awer Mabil spillede i FC Midtjylland tilbage i 2015, og han nåede at spille 143 kampe for FC Midtjylland. Han havde tilmed også et udlån til Esbjerg i 2016/17-sæsonen.

Nu er han vendt tilbage til Australien, hvor han også startede karrieren, da han spillede i Adelaide United. Han er glad for at komme tilbage til Australien.

- Efter at have spillet i Europa i over et årti er jeg virkelig glad for at komme hjem til Australien og begynde denne rejse med Melbourne City.

Awer Mabil spillede to kampe for Australien ved VM i USA, Mexico og Canada og har i alt spillet 39 kampe for det australske landshold.

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 3. runde

I dag d. 6. aug 20:45

BOH

vs

FCM

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce