Mads Emil Madsen er ny mand i hovedstaden.
Bold har fra tidligt i forløbet kunne beskrive FC Københavns interesse, og hvordan midtbanespilleren selv var opsat på skiftet.
Det lagde han heller ikke skjul på, da han blev præsenteret kort efter midnat natten mellem mandag og tirsdag.
- Det her skridt føles helt rigtigt. F.C. København er Skandinaviens største klub, og ambitionerne om mesterskaber og europæisk fodbold tiltaler mig.
- Jeg glæder mig til at blive en del af holdet og bidrage med mine styrker, og jeg ser særligt frem til at spille foran fansene både i Parken og på udebane
- Det har været et meget stort ønske for mig at komme til F.C. København. Jeg er sulten efter at spille med og mod de bedste, og jeg kan ikke vente med at komme på træningsbanen, siger Madsen til FCK's hjemmeside.
- Jeg kommer med stor respekt for den kvalitet, der allerede er i truppen, og ser frem til at arbejde hårdt fra dag ét for at være med til at skabe resultater
Mads Emil Madsen kan få debut på Brøndby Stadion, når FC København skal til Vestegnen.

Brøndby nede på jorden igen
Hattrick | Afsnit 15Der var som altid fuld smæk på i Superliga-weekenden, og vi runder de store historier - blandt andet AGF's fortsatte problemer, og at Brøndby er kommet ned på jorden igen.
Læs mere
AGF
FC København
3F Superliga






























