


– Jeg havde drømt om tre point.
Sådan lyder det fra en skuffet Mads Emil Madsen, da han satte ord på sin debut for FC København.
Den tidligere AGF-profil fik sine første officielle minutter for FC København i lørdagens derby mod Brøndby IF, som endte i et nederlag på 1-2 til de danske mestre.
Her kom Madsen endda selv i fokus, da han ikke fik dækket ordentligt op i forbindelse med Brøndbys sejrsmål, og det var FCK'eren ærgerlig over efterfølgende.
– Det er jo fedt at komme ind og være med til at prøve at vende det, hvilket vi også fik gjort. Så indkasserede vi lidt på en dum dødbold, hvor jeg ikke fik dækket helt ordentligt op.
– Jeg troede, jeg havde styr på min mand foran, men der kom et løb bagved, som jeg skulle tage. Efter det blev det lidt noget rod, siger Mads Emil Madsen.
Det blev altså ikke den ønskede debut for Mads Emil Madsen.
Det skal dog ikke tage noget fra den start, som midtbanespilleren har fået i FC København efter skiftet fra AGF.
– Jeg synes, at jeg er faldet godt til. Det virker som en god trup. Det tager selvfølgelig altid tid. Det er en proces at komme ind i det, både spillemæssigt og udenfor banen.
– Det tager selvfølgelig tid, men jeg synes, at det virker som en imødekommende og god trup.
Mads Emil Madsen og resten af FC København-mandskabet får chancen for at komme tilbage på sporet på torsdag.
Her tager de danske mestre imod Bayer Leverkusen i Champions League-ligaspillet.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere

FC København
3F Superliga






























