- Det er pissefedt at spille her.
Sådan lød det fra Mads Emil Madsen, der efter torsdagens træning på Fredensvang stillede op til interview med bold.dk.
Her forklarede den 25-årige midtbanespiller, at han nyder tilværelsen i AGF, og at tankerne om et udlandsskifte derfor ikke strejfer ham forud for sommerens transfervindue.
- Jeg tænker slet ikke på det. Jeg føler, at vi er inde i en god rytme og spiller godt. Jeg synes, at vores måde at spille på er fed, hvilket gør det sjovt.
- Så det er slet ikke inde i hovedet, og jeg tror heller ikke, at det er specielt aktuelt for mig.
- Man ved selvfølgelig aldrig, hvad der sker i fodbold, men jeg har i hvert fald fuldt fokus på AGF, og jeg synes, det er pissefedt at spille her lige nu, siger Mads Emil Madsen.
AGF-profilen drømmer desuden om at kunne opleve et europæisk eventyr med klubben i næste sæson.
- Det kunne være sindssygt fedt. Det håber jeg vildt meget på, siger Mads Emil Madsen, der har kontrakt med AGF til udgangen af 2026.
AGF ligger i skrivende stund på fjerdepladsen i 3F Superligaen. Søndag skal holdet en tur til Parken for at møde førstepladsen fra FC København.
Opgøret mellem FCK og AGF fløjtes i gang klokken 18:00 søndag aften.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AGF
3F Superliga






































