Når Middelfart Boldklub på lørdag spiller sæsonens sidste kamp, bliver det også karrierens sidste for Mads Greve.
Betinia Liga-klubben, som er rykket ned, oplyser på sin hjemmeside, at midtbanespilleren har besluttet at lægge støvlerne på hylden efter denne sæson.
Men det betyder ikke, at han forlader divisionsklubben.
Middelfart Boldklub skriver nemlig, at klubben har lavet en aftale med Mads Greve, så han er ny assistenttræner fra den kommende sæson.
- Det er altid svært at beslutte sig for, hvornår man skal trække en streg i sandet, og sige at nu var det det. Jeg har haft 18 gode år som fodboldspiller, hvor jeg har fået mange gode oplevelser.
- Jeg føler, kroppen stadig har det godt, og at jeg kan være med. Så jeg stopper på toppen, og det er jeg glad for at kunne gøre. Jeg har gået med tankerne i de seneste par måneder, så jeg føler mig overbevist om, at det er den rigtige beslutning, siger Mads Greve.
Artiklen fortsætter efter billedet

Om den nye trænerrolle siger han blandt andet:
- Trænergerningen har altid været interessant for mig. Jeg er vild med fodboldverdenen, og jeg kan ikke forstille mig, at jeg skulle forlade den nu.
I denne sæson har Mads Greve spillet 22 kampe, og i hele karrieren har han inden lørdagens kamp mod Hobro spillet 430 kampe. Han er den spiller, der historisk har spillet flest kampe i landets næstbedste række.
Den 36-årige midtbanespiller har tidligere tørnet ud for blandt andre Vendsyssel FF og Vejle Boldklub.
Det er lørdag klokken 15, at Middelfart Boldklub møder Hobro IK.

Riemers nye kaniner
Hattrick | Afsnit 87Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser.
Læs mere
Middelfart Boldklub
Betinia Liga



































