


Lørdag eftermiddag var der dømt danskerbrag i den engelske Championship, hvor Leicester tog imod Watford.
Hjemmeholdet startede som sædvanligt inde med Mads Hermansen og Jannik Vestergaard, mens Mileta Rajovic startede på toppen for det gæstende mandskab.
Leicester lykkedes med at lægge bedst fra land, og man spillede sig frem til flere fine muligheder i første halvleg.
Den fornødne skarphed foran kassen manglede imidlertid, og da dommeren fløjtede til pause, stod der 0-0 på scoringstavlen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kort inde i anden halvleg blev en sulten Jamie Vardy dog skiftet på banen, og så skete der ting og sager.
Efter 76 minutters spil kom den engelske angriber først på en retur efter et Vestergaard-hovedstød og sendte den i kassen til 1-0.
Han var dog ikke færdig med at være i målscorerens rolle. Dybt inde i dommerens tillægstid bankede han således det sidste søm i Watford-kisten, da han sparkede bolden ind fra ellevemeterpletten.
Det endte dermed 2-0 til Leicester, som indtager førstepladsen i Championship.

Leicester
Watford
Championship





















