Indian Super League -Mads Junker usikker på karrierestop
Foto: Delhi Dynamos
2014-11-29 14:31:19
Foto: Delhi Dynamos

Mads Junker usikker på karrierestop

Mads Junker er endnu ikke afklaret med, om han vil fortsætte karrieren efter nytår eller ej. Der er løse henvendelser fra hele verden, afslører angriberen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

34-årige Morten Skoubo og 33-årige Mads Junker er i dette efterår i Indien for at deltage i den første udgave nogensinde af Indian Super League. Ligaen bliver afgjort omkring juletid, og derefter er Delhi Dynamo-duoens fremtid uvis.

- For os begge var dette et eventyr, der skulle kombinere fodbolden med lysten til at opleve en anden kultur. Og samtidig være med til starten på et projekt, som lader til at slå rødder i såvel lndien, som i resten af fodboldverdenen. Det har været en fed rejse so far, men om det er slutningen på vores fodboldkarrierer er endnu uvist, siger Junker til bold.dk og tilføjer:

- Jeg har personligt et håb og en ambition om at bruge min erfaring og netværk fra de seneste 15 år i fodboldens verden til at få foden indenfor hos tv-branchen i enten Danmark eller Holland. Men om det skal være efter nytår eller til sommer, afhænger lidt af mulighederne, der byder sig. Fra såvel fodbold branchen som andre brancher.

Der er allerede opstået muligheder for at fortsætte karrieren efter ISL's afslutning.

- Jeg føler, jeg er fit og stadig kan bidrage med noget som fodboldspiller, men omvendt er det også fint at stoppe, mens legen er god. Vi har dog allerede fået nogle løse henvendelser fra såvel lndien, som andre steder i verden om at spille videre, men hvad vej vinden blæser ved vi ikke helt endnu. Først og fremmest har vi lige nogle fodboldkampe, vi skal vinde, og så en velfortjent juleferie, siger Junker.

Delhi Dynamos holdt med en 4-1-sejr over Mumbai liv i sit håb om at nå med i slutspillet. Der resterer tre runder af grundspillet.

mikael@bold.dk

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce