Mafra -Mafra opfylder Per Rud-ønske: Et kæmpe ansvar
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
2024-11-15 10:49:44
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mafra opfylder Per Rud-ønske: Et kæmpe ansvar

Per Rud fortæller, at han med det nye job i Mafra får opfyldt et stort ønske om at arbejde i udlandet igen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mafra har fredag offentliggjort tilgangen af den mangeårige fodboldboss Per Rud. 

Den 57-årige dansker skal i den portugisiske klub, der har et tæt samarbejde med FC Midtjylland, bestride posten som general manager. 

Det nye job vækker stor glæde hos Per Rud, der ifølge Mafras hjemmeside udtaler, at han længe har drømt om at arbejde i udlandet igen. 

- Denne mulighed taler direkte ind i min passion. Det er talentudvikling og klub-styring på samme tid. 

- Jeg har altid drømt om at arbejde i udlandet igen, og nu glæder jeg mig bare til at møde hele staben samt præsentere mine idéer i en helt ny kontekst, siger hovedpersonen, der desuden mener, at der med jobbet følger et kæmpe ansvar. 

- Mafra har allerede gjort store fremskridt - senest ved at investere i helt nye træningsfaciliteter. 

- Min opgave bliver at bygge videre på det fundament, der er. Det er et kæmpe ansvar, som jeg tager meget seriøst, siger Per Rud. 

Mafra oplyser, at Per Rud starter i jobbet den 7. januar 2025.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce