2022-08-06 09:36:02

Magnusson ventede på VAR-tjek: Kunne ikke fokusere

Sævar Atli Magnusson tilkæmpede sig et straffespark mod FC Midtjylland fredag aften, men han måtte vente adskillige minutter, før den blev tjekket igennem. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Islandske Sævar Atli Magnusson fik sig lidt af en oplevelse i fredagens kamp mod FC Midtjylland. 

Få minutter efter han var blevet skiftet på banen, blev han nedlagt i feltet, men der blev ikke dømt straffespark i første omgang. 

Bolden gik ikke ud af spil, så kampen gik videre i adskillige minutter, selvom den unge islænding slet ikke var i tvivl om der var straffespark. 

- Jeg var 100% sikker på, at der ville blive dømt straffespark. Jeg skulle bare have berøring med bolden først, for jeg kunne se, at han (Nikolas Dyhr, red.) var ved at sparke til bolden. 

- Men bolden røg ikke ud af spil, så jeg snakkede både med dommeren og Marcel Rømer, som jeg fortalte, at der helt sikkert ville blive straffespark, fortæller Sævar Magnusson til bold.dk efter kampen. 

Herefter kom nogle meget mærkelige minutter for Sævar Atli Magnusson, der kun kunne tænke på straffesparket, inden det blev tjekket på VAR-skærmen. 

- Det var meget mærkeligt at skulle spille videre i flere minutter, når jeg bare vidste, at der ville blive dømt straffe. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg fik endda også en god chance i mellemtiden, men jeg kunne ikke rigtig koncentrere mig, for jeg tænkte kun på straffesparket, og hvornår de ville tjekke det. 

- Det er første gang, at jeg spiller med VAR, så det var virkelig mærkeligt. Jeg er nødt til at vænne mig mere til det, for jeg var slet ikke fokuseret i de 2/3 minutter, hvor vi ventede på VAR-tjekket, fortæller den 22-årige Lyngby-spiller til bold.dk. 

Sævar Atli Magnusson var en af de spillere, der ændrede kampen mod FC Midtjylland fuldstændig. 

I hans korte tid på banen fik han sikret straffesparket til 2-3, og så scorede han selv det udlignende mål til 3-3 på en flot halvflugter. 

5 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0